Viser opslag med etiketten Allerød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Allerød. Vis alle opslag

Allerød, Kongevejen

Region Hovedstaden

Adresse: Kongevejen 97, Allerød
Driftsperiode: 1967 - 1974
Forureningskortlagt: Grunden kortlægges i 1991.
Forureningsundersøgelse: Skov og Naturstyrelsen gennemfører undersøgelser i 1980, 1981, 1985, 1986, 1989, og 1991. Det tidligere Frederiksborg Amt gennemfører en undersøgelse i 1988.
Forurening: Forurening af jord med arsen, krom og tjærestoffer.
Det terrænnære grundvandsmagasin er forurenet med phenoler og flygtige oliestoffer (BTEX), og et dybereliggende grundvandsmagasin er forurenet med phenoler.
Afværgeforanstaltninger: I 1985 afrømmes 5 cm. overfladejord forurenet med arsen og tungmetaller og indkapsles i specialdepoter på grunden med membran i bunden. Beboerne i skovløberboligen, der ligger på imprægneringsgrunden, genhuses på grund af forurening i haven. Bygningen nedrives efterfølgende.
Region Hovedstadens prioritering: Den tilbageliggende forurening overvåges. Der foreligger ingen aktuel kontaktrisiko, idet grunden benyttes til oplag af træ og i mindre grad til savværksvirksomhed og er sikret mod offentligt adgang ved indhegning af hele grunden. Grunden ligger i indvindingsoplandet til Sandholm Kildeplads, men udgør ikke umiddelbart en trussel mod vandindvindinger i området, der ligger i en afstand på mellem 2,3 og 3,5 km.

Kilde: Miljøministeriet: Redegørelse over forureningskortlagte grunde, hvorpå Collstrop har drevet virksomhed – opdateret efter samråd om jordforurening fra træimprægnering (Collstrop), alm. del spørgsmål AA-AC.

Kongevejen 97, 3450 Allarød

View Larger Map

Allerød, Rytterhegnet

Region Hovedstaden

Adresse: Rytterhegnet 3-5, Allerød
Driftsperiode: 1961 - 1981
Forureningskortlagt: Grunden kortlægges i 1986.
Forureningsundersøgelse: Det tidligere Frederiksborg Amt har gennemført undersøgelser i 1980, 1987, 1990, 1993, 1994 og 1995.
Forurening: I sandlag, ca. 15 meter under terræn er fundet forurening med arsen og phenoler. Der er fundet en udbredt arsenforurening i det terrænnære grundvand på store dele af grunden og lokale områder med organisk forurening og med phenol. I toppen af et dybereliggende grundvandsmagasin er fundet spor af phenol.
På tilstødende naboejendomme er fundet en fladedækkende arsenforurening i de terrænære jordlag. I toppen af bundsedimenterne i nabosøer er dele af søbredden forurenet med arsen.
På trods af at forureningen spreder sig ned i forskellige grundvandsmagasiner, er det vurderet, at grundvandsforureningen ikke umiddelbart udgør en trussel for vandindvindingerne i området.
Der foreligger ingen aktuel kontaktrisiko, idet grunden er ubenyttet og sikret mod offentligt adgang ved indhegning af hele grunden.
Afværgeforanstaltninger: Der er foretaget vandrensning og tømning af imprægneringskar for imprægneringsslam. Karrene er nu overdækkede. I 1994 er opgravet sediment fra søen ved nabogrundene. I 1997 foretages oprensning på naboejendommene. Den forurenede jord og sediment fra søen er blevet deponeret i specialdepot på imprægneringsgrunden. I 1999 er etableret en vold, der skal sikre, at forurenet overfladevand ikke skal spredes ud af grunden. For atundgå kontakt med forureningen på grunden er der i 2008 slået hul på nogle betonkar, der derefter er fyldt op med forurenet jord fra grunden. Dette er gjort for at undgå at karrerne opsamler regnvand, der så trækker forurening ud fra betonen. Der er opsat hegn omkring grunden.
Region Hovedstadens prioritering: Den tilbageliggende forurening overvåges.

Kilde: Miljøministeriet: Redegørelse over forureningskortlagte grunde, hvorpå Collstrop har drevet virksomhed – opdateret efter samråd om jordforurening fra træimprægnering (Collstrop), alm. del spørgsmål AA-AC.

Rytterhegnet 3-5, 3450 Allerød

View Larger Map